Generelt om kosten:
Kosten er overvejende økologisk, dog er der forskel på hverdag og fest. Bliver vi inviteret til fødselsdag, eller har forældre fødselsdagskage eller mad med i Mariehønen, kan det hænde, at dette ikke er 100 % økologisk og det er også OK.

For mig er det vigtigt at jeg i hverdagen kan tilbyde gode og sunde økologiske næringsrige råvarer til de små. Vi har her i husholdningen valgt at købe de fleste varer fra lokale virksomheder og gerne i Ulsnæs centeret hos SuperBrugsen, Fakta eller Netto. De økologiske varer som vi ikke kan få her i nærheden køber vi i et økologisk supermarked i Flensborg der hedder Denns. Andre øko-varer købes til tider på marked om lørdagen i Flensborg fra økologiske bønder. Vi dyrker desuden en del økologiske grøntsager her på ejendommen.

Specialmad: Ønskes der special mad til barnet, bedes I selv medbringe dette.
Der gives sutteflaske, hvis det er nødvendigt.