Velkommen til Mariehønens Øko Naturbørn - privat pasningsordning

Privat pasningsordning er et alternativ til dagplejen og et tilbud til forældre, der selv vil være med til at bestemme hvem der skal passe deres barn.

Det glæder os at du har fundet vores lille univers, så værsgo’ at gå på opdagelse.

Vi går både foran, ved siden af og efter dit barn.

Her går vi måske også ture på rabarberblade for at lede efter Søren Snegl eller hans sneglehus. Vi kan godt finde på at synge, hoppe og danse på vores ekspedition. Kan I ikke høre os, kan det være, at vi ligger på et tæppe og hører historier. Det kan også hænde, at vi er koncentrerede, fordi vi skal så eller høste grøntsager i Mariehønens store køkkenhave.